Hop til hovedindholdet

Cellebiologisk Forening Odense logo

Virksomhedsbesøg til Statens Serum Institut og Lundbeck


Dato og tid

Tirsdag d. 30. april 2024 kl. 08:00 til 17:00

Tilmeldingsfrist

Søndag d. 28. april 2024 kl. 12:00

Sted

Statens Serum Institut, Artillerivej 5, 2300 København S Statens Serum Institut
Artillerivej 5
2300 København S

Virksomhedsbesøg til Statens Serum Institut og Lundbeck


Arrangementsbeskrivelse

 

Tirsdag d. 30 april klokken 8.00 tager CFO mod København for at besøge virksomhederne Statens Serum Institut og Lundbeck. Der er fælles afgang med bus fra SDU til København kl. 8.00 og vi tager hjem igen 15.45 mod SDU.

Der er begrænsede pladser  Derfor vil vi åbne for tilmelding for medlemmer fredag d. 5. april kl. 10, og som medlem vil du modtage en mail med billetlink. Det er vigtigt, at billetlinket ikke sendes videre! Hvis der skulle være ledige pladser tilbage, så vil tilmelding for ikke-medlemmer åbne tirsdag d.12. april 

 

Tidsplan for dagen:

8.00 Afgang fra SDU med Bus

10.30 Ankomst til Statens Serum Institut

11.00 – 12.15 Statens Serum institut

12.15 – 13.30 Frokostpause + transport til Lundbeck

13.30 – 15.30 Lundbeck

15.45 Transport hjem til SDU

 

Statens Serum Institut / Danmarks Nationale Biobank skriver om sig selv:

Danmarks Nationale Biobank er den største og mest avancerede biobank i Danmark og er en helt enestående ressource internationalt til stor gavn for forskning i sygdommes årsager, deres forebyggelse og behandling.

Initiativet til Danmarks Nationale Biobank blev taget ud fra ønsket om at sikre et biologisk ”rigsarkiv” til fremtidig sundhedsvidenskabelig forskning og udvikling af forebyggelse og bekæmpelse af smitsomme sygdomme. Med Danmarks Nationale Biobank er der skabt mulighed for at udnytte det potentiale, der ligger i de mange biologiske prøver, som den danske sundhedssektor indsamler. Nogle af prøverne opbevares i Danmarks Nationale Biobank, mens andre opbevares i andre biobanker rundt om i landet. 

Danmarks Nationale Biobank består af tre dele:

  • Det Nationale Biobankregister, der indeholder detaljeret information om, hvilke prøver der er til rådighed i det danske sundhedsvæsen og de største danske forskningsbiobanker.
  • Den fysiske biobank, hvor mange af prøverne opbevares
  • Det Koordinerende Center, der vejleder og rådgiver forskere.

 

Lundbeck skriver om sig selv:

Lundbeck er et farmaceutisk selskab, som udelukkende arbejder inden for neuroscience. Vi har mere end 70 års erfaring med at forbedre livet for mennesker, som lever med neurologiske og psykiatriske sygdomme. Som en fokuseret og innovativ virksomhed stræber vi efter, at vores forskning og udvikling tackler nogle af de mest komplekse udfordringer. Vi udvikler medicin, der gør en forskel for patienter, som kun har få – om nogen – mulighed for behandling.

Vores mål er at skabe langsigtet værdi og bidrage positivt til mennesker og samfund, overalt hvor vi opererer. Vi er engagerede i at bekæmpe stigmatisering og diskrimination, og vi arbejder for lighed i sundhed for de patienter, vi hjælper, og de samfund, vi er del af.

 

Link til Facebook-begivenhed --->  https://fb.me/e/1WOgd86kk 

Vi glæder os til et spændende besøg! 

Find vej til arrangementet

Klik for at se et kort med stedets placering hos Google Maps >

Kontaktinformation til arrangør

Cellebiologisk Forening Odense

cfo@bmb.sdu.dk

Kontaktinformation til arrangør

Cellebiologisk Forening Odense

cfo@bmb.sdu.dk